Job Description
Studentermedhjælper - Marketing
Job Location:  Vejen
Type of position:  Permanent Role
Application Deadline:  24/03/2026

Få hands-on erfaring med marketing som studentermedhjælper i Solars marketingteam

 

Er du studerende med interesse for digital marketing, og kan du arbejde kreativt med tekst og visuel kommunikation? Er du samtidig struktureret og nysgerrig efter at lære nyt? Så er det måske lige præcis dig, vi leder efter til en spændende studenterstilling i marketingteamet hos Solar Danmark.

Som vores nye studentermedhjælper bliver du en del af et engageret team, hvor du får mulighed for at nørde med mange forskellige marketingdiscipliner og samtidig være en del af vores digitale kunderejse.

 

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være:

 

  • Opsætning af nyhedsbreve inkl. tekstskrivning, visuelle elementer og korrekturrunder med interne stakeholders
  • Opsætning af bannere på vores website, herunder udarbejdelse af indhold og visuelle elementer, som vi laver i Adobe Express
  • Opdatering af landingssider på vores website
  • Rapportering og analyse af kampagner (vi har smarte værktøjer, der kan gøre det nemt)
  • Diverse ad hoc-opgaver

 

Vi forestiller os, at du:

 

  • Er god til at skrive og har styr på grammatikken
  • Har et skarpt visuelt blik og kan arbejde med grafiske elementer
  • Har teknisk flair og mod på at lære nye systemer og programmer
  • Arbejder struktureret og kan holde styr på flere opgaver samtidig
  • Er opsøgende og trives med samarbejde på tværs

 

Vi tilbyder:

 

  • Solid oplæring i vores marketingsystemer
  • Hands-on marketingerfaring i en større dansk B2B-virksomhed
  • Et fleksibelt studiejob med masser af plads til både udvikling og læring
  • Et team, der hepper på dig – og hjælper dig med at vokse

Arbejdstid
Ca. 10 timer om ugen – med fleksibilitet ift. studie og eksamensperioder.

 

Vil du med på rejsen?
Send dit CV hurtigst muligt og senest den 24. marts 2026 og gerne allerede i dag. Vi glæder os til at høre fra dig. 

 

Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte: Marketing Lead Trine Bordinggaard Hehr på +45 76 52 71 33 eller Digital Lead Stine Michelsen på +45 76 52 70 92.

 

 

I Solar ser vi mangfoldighed som en styrke og arbejder aktivt med diversitet, bl.a. som del af DI’s Gender Diversity Pledge. Vi opfordrer derfor kvalificerede, uanset baggrund, til at søge jobbet. 

 

 

Solar er en sourcing- og servicevirksomhed inden for installation, industri og handel. Vi tilbyder de bedste produkter og løsninger til vores kunder. Bæredygtighed og gennemsigtighed er en integreret del af vores strategi og den måde, vi driver forretning på. Hos Solar skal alle have lige muligheder – uanset hvem de er, eller hvilken baggrund de har. Mangfoldighed og inklusion gør os i stand til at udvikle løsninger og services, som samfundet har brug for. Derfor har vi brug for mennesker i vores team, der afspejler verden omkring os.
 
Vi stræber efter at hjælpe vores kunder med en mere effektiv og rentabel hverdag. Gennem digitale løsninger, en brugervenlig webshop og stærk logistik og service gør vi arbejdsdagen lettere.
 
Hos Solar bliver du en del af en international virksomhed med 3.000 ambitiøse kolleger, der hver dag arbejder for at gøre en forskel for vores kunder, branchen og samfundet. Vi opererer i fem Solar-lande, og mange af vores medarbejdere deler deres ekspertise på tværs af grænser med engelsk som koncernsprog.