Jobbeskrivelse
Receptionist & Kundeservice Specialist
Jobsted:  Vejen
Stillingstype:  Permanent stilling
Ansøgningsfrist:  18.06.2026

Er du typen, der møder verden med et smil – og får andre til at gøre det samme?

 

Har du lyst til en hverdag, hvor du er det første ansigt vores gæster møder, samtidig med at du griber opgaver fra mange retninger og holder hovedet koldt, når tempoet stiger? Så er det måske dig, vi leder efter.

 

Velkommen til Solar – og velkommen til receptionen i Vejen
Som vores nye kollega bliver du en central del af huset. Du er den første, vores gæster møder, og du sætter tonen for deres oplevelse af Solar. Derfor er det vigtigt, at du trives i rollen som vært, er smilende, hjælpsom og har lyst til at skabe en god oplevelse – hver gang.

 

Du bliver en del af vores omstillings- og receptionsteam, som består af fem dygtige kollegaer fordelt i landet. I Vejen bliver I to, der sammen får receptionen til at spille – og smile.

 

Din rolle i receptionen

 

  • Tage imod gæster og sikre en varm og professionel velkomst
  • Hjælpe med indtjekning og ad hoc-henvendelser
  • Sikre at opkald bliver sendt videre til de rette personer
  • Håndtering af kontorartikler
  • Oprettelse af ordrer i interne og eksterne systemer

 

Din rolle i kundeservice
Du bliver en del af vores stærke kundeserviceteam med 18 kolleger.

 

Her vil du bl.a. arbejde med:

 

  • Afsendelse af kontoudtog og fakturakopier
  • Oprettelse af ordrer for sælgere
  • Oprettelse af returordrer
  • Arbejde i CRM-system (Salesforce) og ERP-system (SAP)
  • På sigt: udgående opkald om forsinkelser, returvarer m.m.

 

Din profil
Vi leder efter en kollega, der:

 

  • Har et naturligt servicegen og elsker at hjælpe
  • Er udadvendt, smilende og god til at skabe relationer
  • Trives med mange forskellige opgaver og kan skifte gear hurtigt
  • Er opsøgende og ikke bange for at række ud efter flere opgaver
  • Har solid IT‑forståelse og gerne erfaring med SAP
  • Kan navigere i flere systemer samtidig
  • Holder hovedet koldt og humøret højt – også når der er travlt

 

Kort sagt: Du er typen, der griber boldene, også dem der kommer fra uventede retninger.

 

Vi tilbyder

 

  • En arbejdsplads med stærk kultur, godt humør og højt tempo
  • Et team, der hjælper hinanden og spiller hinanden gode
  • En rolle med stor variation og mulighed for at udvikle dig
  • En hverdag, hvor du gør en reel forskel for både gæster, kollegaer og kunder

Du får også:

 

  • Sundhedsforsikring – så du hurtigt kan få den rette behandling
  • Kantineordning – sund og lækker mad i hverdagen
  • Overskudsdeling – vi deler resultaterne
  • Solar Family – støtte til medarbejdere i svære livssituationer
  • Interne coaches – hjælp til personlig og faglig udvikling   
 

 

Er du interesseret?
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Manager, Customer Service Mette Hegnby på +45 30 42 20 18.

 

Klar til at tage det næste skridt?
Send dit CV senest d 18. juni. Vi vurderer ansøgninger og indkalder til samtaler løbende – så vent ikke for længe!  

 

 

I Solar ser vi mangfoldighed som en styrke og arbejder aktivt med diversitet, bl.a. som del af DI’s Gender Diversity Pledge. Vi opfordrer derfor kvalificerede, uanset baggrund, til at søge jobbet.

 

 

Solar er en sourcing- og servicevirksomhed inden for installation, industri og handel. Vi tilbyder de bedste produkter og løsninger til vores kunder. Bæredygtighed og gennemsigtighed er en integreret del af vores strategi og den måde, vi driver forretning på. Hos Solar skal alle have lige muligheder – uanset hvem de er, eller hvilken baggrund de har. Mangfoldighed og inklusion gør os i stand til at udvikle løsninger og services, som samfundet har brug for. Derfor har vi brug for mennesker i vores team, der afspejler verden omkring os.
 
Vi stræber efter at hjælpe vores kunder med en mere effektiv og rentabel hverdag. Gennem digitale løsninger, en brugervenlig webshop og stærk logistik og service gør vi arbejdsdagen lettere.
 
Hos Solar bliver du en del af en international virksomhed med 3.000 ambitiøse kolleger, der hver dag arbejder for at gøre en forskel for vores kunder, branchen og samfundet. Vi opererer i fem Solar-lande, og mange af vores medarbejdere deler deres ekspertise på tværs af grænser med engelsk som koncernsprog.