Bliv vores nye Product Manager på VVS!
Brænder du for produktudvikling og forretningsudvikling?
Har du kommercielt flair, energi og lyst til at skabe vækst? Så er det måske dig, vi søger som vores nye Product Manager!
Om stillingen
Som Product Manager inden for VVS får du ansvaret for at sikre en relevant, konkurrencedygtig og rentabel produktportefølje. Du bliver en nøglespiller i udviklingen af vores sortiment inden for bad, sanitet og VVS, hvor du driver profitabel vækst gennem effektiv Product Lifecycle Management. Du har samtidig det kommercielle ansvar for segmentet og spiller en central rolle i samarbejdet med resten af organisationen omkring produktets livscyklus.
Dine primære opgaver:
- Hovedkontakt og opfølgning på leverandører samt forhandling af leverandøraftaler
- Sikre et bredt og korrekt produktsortiment
- Introduktion og lancering af nye produkter
- Skabe klare og profitable værdiforslag i tæt dialog med salgsorganisationen
- Understøtte marketing og e-business med teknisk korrekte produktdata, billeder og dokumentation
- Ansvar for at sikre høj datakvalitet på vores stam- og produktdata, herunder oprettelse, vedligeholdelse og løbende kvalitetssikring af data i samarbejde med Solars Shared Service Center
Om dig
Vi søger dig, der har erfaring fra VVS‑branchen, gerne fra en VVS‑grossist eller leverandør, f.eks. som produktansvarlig, produktchef eller i en rolle inden for salg eller indkøb, og som kan drive en vinderkategori gennem stærke samarbejder. Du har en solid forståelse for værdikæden fra leverandør til kunde, og du formår at gøre komplekse produktområder forståelige gennem både data og høj proceskvalitet. Derudover er du struktureret, analytisk, teknisk præcis og i stand til at omsætte teknisk markedsintelligens til konkrete produktspecifikationer.
Derudover forestiller vi os, at du:
• Taler og skriver engelsk på et godt niveau
• Er proaktiv, beslutsom og dygtig til at sælge idéer
• Har et globalt mindset og arbejder kunde- og markedsorienteret
• Besidder strategisk flair og en positiv indstilling
Vi tilbyder
Et selvstændigt ansvarsområde, hvor du får mulighed for både at forme din hverdag og påvirke virksomhedens resultater. Hos os bliver du en del af et arbejdsmiljø, hvor samarbejde og hjælpsomhed er i centrum, og hvor der samtidig er et stærkt fokus på løbende kompetenceudvikling.
- Et stærkt, uformelt og internationalt team med kolleger i Sverige, Norge, Holland og Polen
- En central rolle i en international koncern med udviklingsmuligheder
- Sundhedsforsikring, kantineordning, overskudsdeling, Solar Family, interne coaches
Lokation:
Primært Vejen (hovedkontor), alternativt Brøndby, eller Svenstrup (Aalborg).
Er du interesseret?
Vil du høre mere om stillingen? Kontakt Head of Market and Category HWS Daniel Krzysztofiak på +45 29 69 80 26 for en uforpligtende snak.
Klar til at tage næste skridt?
Send dit CV eller din LinkedIn profil senest d. 19. marts. Vi vurderer ansøgninger og indkalder til samtaler løbende – så vent ikke for længe!
Vi glæder os til at høre fra dig og måske byde dig velkommen til Solar.
I Solar ser vi mangfoldighed som en styrke og arbejder aktivt med diversitet, bl.a. som del af DI’s Gender Diversity Pledge. Vi opfordrer derfor kvalificerede, uanset baggrund, til at søge jobbet.