Vil du være med til at skabe en god oplevelse for vores gæster hver dag? Og vil du være en del af et team med god energi, humor og gensidig respekt? Så er det dig, vi søger.
I vores kantine laver vi mad, der overrasker, forkæler og får vores kunder til at glæde sig til næste frokost/aftensmad. Kantinen er det uformelle samlingspunkt og altid et rart sted at være.
Dine vigtigste opgaver
- Producere kolde og varme retter samt brød, kager og meget andet, som vi har på vores buffet
- Varemodtagelse og egenkontrol
- Bidrage med ny inspiration i forhold til produktudvikling, smag og sanser
- Samarbejde med dine kolleger i en travl, men hyggelig hverdag
- Bidrage til den gode stemning – også når tempoet er højt
Arbejdstid
Arbejdstiden ligger mellem 06.30 til 18.00 og afstemmes nærmere i dialogen. Aftenarrangementer forekommer.
Hvem er du?
- Faglært cater, kok, ernæringsassistent eller kantinemedarbejder
- Er mødestabil, morgenfrisk og tager ansvar for dine opgaver
- Trives med fysisk arbejde og et godt tempo
- Har øje for kvalitet og gør dig umage – også med de små ting
- Møder andre med et smil og bidrager positivt til fællesskabet
Vi lykkes sammen
Hos os bliver du en del af et team på otte plus dig, der dagligt laver mad og servicerer cirka 300 kolleger, kursister og gæster.
Du kan glæde dig til at få:
- Kolleger med humor, hjælpsomhed og god energi
- En hverdag med struktur
- En arbejdsplads, hvor vi tager arbejdsmiljø og trivsel seriøst
Vi søger to kolleger til vores team: En fuldtidsstilling og en stilling på 32 timer pr. uge.
Du får også:
- Sundhedsforsikring – så du hurtigt kan få den rette behandling
- Kantineordning – sund og lækker mad i hverdagen
- Overskudsdeling – vi deler resultaterne
- Solar Family – støtte til medarbejdere i svære livssituationer
- Interne coaches – hjælp til personlig og faglig udvikling
Er du interesseret?
Vil du høre mere om stillingen? Kontakt Dennis Leegaard Sørensen på +45 30 89 55 50 for en snak om stillingen. (Bedst efter kl. 13:00).
Klar til at tage næste skridt?
Send dit CV senest d. 7. maj. Vi vurderer ansøgninger og indkalder til samtaler løbende – så vent ikke for længe!
I Solar ser vi mangfoldighed som en styrke og arbejder aktivt med diversitet, bl.a. som del af DI’s Gender Diversity Pledge. Vi opfordrer derfor kvalificerede, uanset baggrund, til at søge jobbet.