Bliv en strategisk sparringspartner i en forretning i bevægelse.
Er du en erfaren HR-profil, der trives i dialogen med både ledere og medarbejdere? Motiveres du af at omsætte forretningens behov til konkrete HR-indsatser – og har du gennemslagskraften til at gøre en reel forskel.
Så er det måske dig, vi leder efter til rollen som HR Partner hos Solar.
Bliv en del af et ambitiøst HR-team
Du bliver en del af et mindre HR-team, hvor vi arbejder tæt sammen – både med hinanden og med vores stakeholders på tværs af organisationen. Vi har høje ambitioner, og vi forventer, at du er med til at fastholde og videreudvikle kvaliteten i vores HR-indsatser og den værdi, vi skaber for forretningen.
Din base er i Vejen, men du vil få en arbejdsflade på tværs af hele Danmark. HR fungerer som en forretningsunderstøttende enhed for både Group og Solar Danmark, og du vil derfor samarbejde bredt i organisationen. Vores koncernledelse og hovedkontor er placeret i Vejen.
Din rolle – tæt på forretningen
Som HR Partner arbejder du i spændingsfeltet mellem strategi og drift. Du er til stede i organisationen og bidrager aktivt til at udvikle både ledere, teams og HR-processer.
Dine vigtigste opgaver vil være at:
-
Agere strategisk sparringspartner for ledere på alle niveauer
-
Drive og understøtte rekruttering fra A til Z – og sikre høj kvalitet i kandidatoplevelsen
-
Omsætte forretningens strategi og nøgletal til konkrete HR-indsatser som fx employer branding aktiviteter, trivselsmålinger, SoMe strategi/indsatser samt diversitets- og inklusionsaktiviteter
-
Arbejde datadrevet og dokumentere effekten af dine indsatser
-
Understøtte organisatoriske forandringer og sikre tydelig retning
Din profil - hvad kræver det at lykkes?
Du kommer med en stærk HR-faglighed – men du ved også, at det ikke står alene.
Vi forestiller os, at du:
-
Har solid erfaring som HR Partner eller fra en tilsvarende rolle
-
Er en erfaren rekrutteringsprofil og tryg i hele processen
-
Har en god forretningsforståelse og evner at koble HR med forretningens mål
-
Arbejder struktureret, selvstændigt og proaktivt
-
Kommunikerer klart – både på dansk og engelsk
-
Har gennemslagskraft og tør udfordre – også når det kræver mod
-
Erfaring med arbejdsret og overenskomster er en klar fordel, da du skal være i stand til at navigere sikkert i personalemæssige situationer
-
Erfaring med SuccessFactors som HR-platform vil være en fordel
Vi tilbyder
En mulighed for at arbejde i en organisation, hvor HR er en aktiv medspiller i forretningen. Vi har fokus på udvikling, samarbejde og på at skabe løsninger, der giver værdi.
Hos os får du:
-
En central rolle tæt på forretningen
-
Et uformelt og ambitiøst arbejdsmiljø med højt til loftet og dygtige, engagerede kolleger
-
Gode udviklingsmuligheder i et ambitiøst og professionelt miljø
-
Fleksibilitet og tillid i hverdagen
Du får også:
-
Sundhedsforsikring – så du hurtigt kan få den rette behandling
-
Kantineordning – sund og lækker mad i hverdagen
-
Overskudsdeling – vi deler resultaterne
-
Solar Family – støtte til medarbejdere i svære livssituationer
-
Interne coaches – hjælp til personlig og faglig udvikling
Er du interesseret?
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte VP, Group HR Britt Andersen på +45 29 69 80 66 (bedst efter kl. 16:00).
Klar til at tage det næste skridt?
Send dit CV senest d 15. juni. Vi vurderer ansøgninger og indkalder til samtaler løbende – så vent ikke for længe!
I Solar ser vi mangfoldighed som en styrke og arbejder aktivt med diversitet, bl.a. som del af DI’s Gender Diversity Pledge. Vi opfordrer derfor kvalificerede, uanset baggrund, til at søge jobbet.