Klar til at jagte wins – og vinde dem?
Hvis du trives i højt tempo, elsker opsøgende salg og får energi af mange små, hurtige afslutninger – så er det lige præcis dig, vi leder efter!
Solar søger to nye Sales Representatives (Hunter-profiler) til El-Installation Øst. Her bliver du en del af et stærkt brand, et ambitiøst salgsteam og et marked med masser af muligheder, hvor din aktivitet, din timing og din disciplin gør hele forskellen.
Hvad går jobbet ud på?
Du bliver Solars frontløber i segmentet af mindre el-installatører (0–10 medarbejdere) på Sjælland. Din mission bliver at skabe vækst gennem højt aktivitetsniveau, opsøgende salg og en stærk pipeline.
Dine vigtigste opgaver:
- Opsøgende salg med højt tempo – 10–12 kvalificerede kundemøder pr. uge
- Daglig kundekontakt: telefon, mail og drop-ins
- Canvassing og opbygning af en solid pipeline i Salesforce - CRM er dit kompas
- Lokale aktiviteter og events: Solardage, padel, morgenmøder, gå-hjem-events
- Krydssalg på hele Solars stærke sortiment og services
- Samarbejde med kundecentre, internt salg og Account Managers
Her får du lov at stå i spidsen, tage initiativ og drive dine egne mikro-kampagner i distriktet.
Hvem er du?
Du er en Hunter. Punktum. Du elsker at skabe kontakt, bygge relationer og lukke aftaler – hurtigt og ofte.
Vi forestiller os, at du:
- Har erfaring med opsøgende B2B-salg
- Forstår el-installatørers hverdag og behov
- Er handlekraftig, udadvendt og stærk på afslutning
- Tænker struktureret og datadrevet – og bruger CRM aktivt
- Har energi, robusthed og konkurrenceinstinkt
- Kommunikerer klart og direkte – og tør udfordre kunden
- Er en teamplayer med fokus på fælles succes
- Kan lide at være “på jagt” – og at du motiveres af tydelige mål
Du er ikke bange for mange kundekontakter, mange nej’er og mange hurtige dialoger. Tværtimod – du trives i det.
Hvorfor du vil elske Solar
- Et stærkt brand og en bred portefølje – du kan levere hele løsningen
- En kultur med Mod, Glød og SmartFun
- Lækker gearpakke: laptop, mobil, CRM, salgsmaterialer
- Firmabil på hvide plader
- Konkurrencedygtig løn + performancebaseret bonus
- Frihed under ansvar – inden for klare, professionelle rammer
- Sparring, onboarding og en stærk salgschef og buddy ved din side
- Masser af udviklingsmuligheder i et ambitiøst salgsmiljø
- Sundhedsforsikring, kantineordning, overskudsdeling, Solar Family, interne coaches
Praktisk info
- Geografi: Defineret kundeportefølje på Sjælland
- Base: Et af vores kundecentre i København eller kompetencecenter Brøndby + feltarbejde
- Firmabil: Ja
- Rejsetid og mødeaktivitet: Høj
- Aften- og morgenaktiviteter kan forekomme
Vil du med på rejsen?
Send derfor dit CV hurtigst muligt og senest den 23. marts 2026 og gerne allerede i dag. Vi glæder os til at høre fra dig. Vi holder samtaler løbende.
Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte: Michael Povlsen på +45 40 64 12 79 eller Peter Nyholm på +45 29 61 00 36.
Tag jagtinstinktet med – vi har terrænet. Resten er op til dig.
I Solar ser vi mangfoldighed som en styrke og arbejder aktivt med diversitet, bl.a. som del af DI’s Gender Diversity Pledge. Vi opfordrer derfor kvalificerede, uanset baggrund, til at søge jobbet.