Jobbeskrivelse
Junior Account Manager (B2B) - El-installationsbranchen
Jobsted:  Brøndby (Salgskontor), Kastrup, København N
Stillingstype:  Permanent stilling
Ansøgningsfrist:  15.05.2026

Er du klar til at jagte wins – og få dem i hus?

 

Hvis du trives i et højt tempo, elsker opsøgende salg og får et kick af at skabe et salg, så læs videre. Vi udvider vores salgsteam med to Junior Account Managers, der skal være med til at sætte turbo på vores vækst i el-installatørsegmentet på Sjælland.

 

Du bliver en del af et stærkt brand, et ambitiøst team og et marked fyldt med muligheder – hvor din energi, dit drive og din timing gør hele forskellen.

 

Hvad går jobbet ud på?
Du bliver Solars ansigt udadtil hos de mindre el-installatører (0–10 medarbejdere). Din mission er simpel: Skab vækst gennem aktivitet, relationer og en skarp pipeline.

 

Dine vigtigste opgaver:

  • Opsøgende salg i højt tempo – ca. 10–12 kvalificerede kundemøder om ugen
  • Daglig kundekontakt via telefon, mail og spontane drop-ins
  • Canvassing og pipeline-opbygning i Salesforce – CRM er dit go-to værktøj
  • Lokale aktiviteter og events: Solar-dage, padel, morgenmøder, gå-hjem-events
  • Krydssalg på Solars stærke sortiment og services
  • Tæt samarbejde med kundecentre, salgskontor og Account Managers

 

Du får masser af plads til at tage ejerskab, teste idéer og køre dine egne mikro-kampagner i dit distrikt.

 

Hvem er du?
Du elsker at skabe kontakt, bygge relationer og lukke aftaler – hurtigt, effektivt og med et smil.

 

Vi forestiller os, at du:

  • Har erfaring med opsøgende B2B-salg
  • Forstår el-installatørernes hverdag og behov
  • Er udadvendt, handlekraftig og stærk på afslutning
  • Arbejder struktureret og datadrevet – CRM er ikke en pligt, men et værktøj
  • Har energi, robusthed og et naturligt konkurrencegen
  • Kommunikerer klart og direkte – og tør udfordre kunden
  • Er en teamplayer, der går efter fælles succes
  • Motiveres af tydelige mål og jagten på næste win

 

Du er ikke bange for mange kundekontakter, mange nej’er og mange korte dialoger. Du trives i det – og du bliver bedre af det.

 

Vi tilbyder

  • Et stærkt brand og en bred produktportefølje – du kan levere hele løsningen
  • En kultur med Glød, Mod og SmartFun
  • Konkurrencedygtig løn og firmabil på hvide plader
  • Frihed under ansvar inden for klare og professionelle rammer
  • Grundig onboarding, fast sparring, stærk ledelse og en buddy
  • Gode udviklingsmuligheder i et ambitiøst og professionelt salgsmiljø

 

Du får også  

  • Sundhedsforsikring – så du hurtigt kan få den rette behandling
  • Kantineordning – mulighed for sund og lækker mad i hverdagen
  • Overskudsdeling – vi deler resultaterne
  • Solar Family – støtte til medarbejdere i svære livssituationer
  • Interne coaches – hjælp til personlig og faglig udvikling 

 

Er du interesseret?
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Michael Povlsen på +45 40 64 12 79 eller Peter Nyholm på +45 29 61 00 36.

 

Klar til at tage det næste skridt?
Send dit CV senest d. 15. maj. Vi vurderer ansøgninger og indkalder til samtaler løbende – så vent ikke for længe! 

 

I Solar ser vi mangfoldighed som en styrke og arbejder aktivt med diversitet, bl.a. som del af DI’s Gender Diversity Pledge. Vi opfordrer derfor kvalificerede, uanset baggrund, til at søge jobbet.

 

 

 

Solar er en sourcing- og servicevirksomhed inden for installation, industri og handel. Vi tilbyder de bedste produkter og løsninger til vores kunder. Bæredygtighed og gennemsigtighed er en integreret del af vores strategi og den måde, vi driver forretning på. Hos Solar skal alle have lige muligheder – uanset hvem de er, eller hvilken baggrund de har. Mangfoldighed og inklusion gør os i stand til at udvikle løsninger og services, som samfundet har brug for. Derfor har vi brug for mennesker i vores team, der afspejler verden omkring os.
 
Vi stræber efter at hjælpe vores kunder med en mere effektiv og rentabel hverdag. Gennem digitale løsninger, en brugervenlig webshop og stærk logistik og service gør vi arbejdsdagen lettere.
 
Hos Solar bliver du en del af en international virksomhed med 3.000 ambitiøse kolleger, der hver dag arbejder for at gøre en forskel for vores kunder, branchen og samfundet. Vi opererer i fem Solar-lande, og mange af vores medarbejdere deler deres ekspertise på tværs af grænser med engelsk som koncernsprog.