Jobbeskrivelse
Handelselev / Sales Trainee
Jobsted:  Brøndby, Aarhus N
Stillingstype:  Elevuddannelse / Læreplads
Ansøgningsfrist:  04.03.2026

Vil du uddannes til salg uden de lange åbningstider?

Drømmer du om en hverdag med varierede opgaver, kundekontakt og et stærkt salgsteam omkring dig? Så søger vi en Handelselev / Sales Trainee til Aarhus og Brøndby.

Hos Solar uddanner vi næste generation af dygtige sælgere inden for EL og VVS, og du får en salgsuddannelse, hvor du arbejder aktivt med kundeservice, rådgivning og relationer i B2B‑markedet.

Din hverdag som elev hos Solar
I Solar får du en uddannelse, hvor du er med til at forme retningen. Vi giver dig ansvar tidligt, og du kan få indflydelse på flere typer opgaver – fra salg og kundedialog til deltagelse i elevaktiviteter og kampagner, hvis du har mod på det. Nogle af vores elever har tidligere været aktive på bl.a. vores Instagramprofil Solar Indefra og deltagelse i events og kampagner. Det vigtigste er din lyst til at lære og skabe gode kundeoplevelser.

For at få succes som handelselev er du serviceminded, nysgerrig og trives med både ansvar og samarbejde.

Hvad tilbyder vi dig?

  • En 2‑årig uddannelse med både personlig og faglig udvikling
  • Introduktion til flere afdelinger og et stærkt elevnetværk
  • Gradvist mere ansvar og selvstændige opgaver
  • Skoleophold på Business College Syd, Mommark
  • Mulighed for at deltage i fx DM i Skills, Verdens Vildeste Brobyggere og elevkampagner


Vi investerer tid og uddannelse i dig, og vores mål er, at du kan fortsætte din karriere hos os som fx sælger, medarbejder i kundecentret, tekniker eller leder.

Hos Solar har vi mange personalegoder

I Solar ønsker vi altid at udvikle kompetencer, og med Solar School har vi adgang til relevante og udviklende uddannelser. Se mere på Solar School Danmark - Vi tilbyder brancherelevante kurser og uddannelser.

Derudover vil der være:

  • Internt uddannelsesprogram
  • Sundhedsforsikring
  • Morgenmad- og kantineordning
  • Overskudsdeling
  • Attraktive arbejdstider mellem 07:30 til 16:00 – intet weekendarbejde


Adgangskrav

EUX, HHX og EUD-elever har direkte adgang til at søge elevpladsen. Er du i tvivl, bør du spørge studievejlederen på din erhvervsskole, om din grunduddannelse giver adgang til at blive handelselev.

Er du blevet nysgerrig?
Eller vil du bare gerne høre mere, så er du velkommen til at kontakte Training & HR Partner Charlotte Teinby på cht@solar.dk. og hvis du allerede synes det lyder spændende og udfordrende, så send din motiverede ansøgning og dit CV allerede i dag.

Når du sender os en ansøgning, modtager du en bekræftelse på, at vi har modtaget den, og for de rette kandidater inviterer vi til det første møde online, hvor vi hilser på hinanden.

Ansøgningsfrist den 4. marts 2026, men vi holder samtaler løbende.

Opstart den 1. september 2026.

Tjek os ud 
Læs mere på vores elevside HER besøg os på vores Instagram-profil "Solar indefra".


I Solar ser vi mangfoldighed som en styrke og arbejder aktivt med diversitet, bl.a. som del af DI’s Gender Diversity Pledge. Vi opfordrer derfor kvalificerede, uanset baggrund, til at søge jobbet.


Solar er en sourcing- og servicevirksomhed inden for installation, industri og handel. Vi tilbyder de bedste produkter og løsninger til vores kunder. Bæredygtighed og gennemsigtighed er en integreret del af vores strategi og den måde, vi driver forretning på. Hos Solar skal alle have lige muligheder – uanset hvem de er, eller hvilken baggrund de har. Mangfoldighed og inklusion gør os i stand til at udvikle løsninger og services, som samfundet har brug for. Derfor har vi brug for mennesker i vores team, der afspejler verden omkring os.
 
Vi stræber efter at hjælpe vores kunder med en mere effektiv og rentabel hverdag. Gennem digitale løsninger, en brugervenlig webshop og stærk logistik og service gør vi arbejdsdagen lettere.
 
Hos Solar bliver du en del af en international virksomhed med 3.000 ambitiøse kolleger, der hver dag arbejder for at gøre en forskel for vores kunder, branchen og samfundet. Vi opererer i fem Solar-lande, og mange af vores medarbejdere deler deres ekspertise på tværs af grænser med engelsk som koncernsprog.