Vil du uddannes til salg uden de lange åbningstider?
Drømmer du om en hverdag med varierede opgaver, kundekontakt og et stærkt salgsteam omkring dig? Så er du måske vores kommende Handelselev / Sales Trainee til Brøndby, København NV eller Amager.
Hos Solar uddanner vi næste generation af dygtige sælgere inden for EL og VVS, og du får en salgsuddannelse, hvor du arbejder aktivt med kundeservice, rådgivning og relationer i B2B‑markedet.
Din hverdag som elev hos Solar
Stillingen er for dig, der er nysgerrig på salg og gerne vil lære i praksis, og i Solar får du en uddannelse, hvor du er med til at forme retningen og har stor indflydelse på vores kunders forretning.
Vi giver dig ansvar tidligt, og du kan få indflydelse på flere typer opgaver – fra salg og kundedialog til deltagelse i elevaktiviteter, events og kampagner, hvis du har mod på det. Vores elever er også aktivt med til at drive vores SoMe-kanaler på Facebook og Instagram.
For at få succes som handelselev er du serviceminded, nysgerrig og har lyst til at skabe gode kundeoplevelser.
Du bliver en del af et team, hvor vi hjælper hinanden, har en uformel tone og prioriterer trivsel i hverdagen. Du får en fast elevansvarlig og kolleger, der følger dig tæt – både fagligt og menneskeligt.
Vi ønsker, at din salgsuddannelse skal give dig stærk faglighed og et godt fundament til at arbejde med salg, og det vigtigste er din motivation for at lære.
Hvad tilbyder vi dig?
- Grundig oplæring og introduktion til moderne salgsværktøjer og kundesystemer og du lærer, hvordan professionel B2B‑kundedialog foregår i praksis.
- En 2‑årig uddannelse med både personlig og faglig udvikling
- Introduktion til flere afdelinger og et stærkt elevnetværk
- Gradvist mere ansvar og selvstændige opgaver
- Skoleophold på Business College Syd, Mommark
- Mulighed for at deltage i fx DM i Skills, Verdens Vildeste Brobyggere og elevkampagner
Vi investerer tid og uddannelse i dig, og vores mål er, at du kan fortsætte din karriere hos os som fx sælger, medarbejder i en af vores buikker, teknisk supporter eller leder.
Du får også
- Sundhedsforsikring – så du hurtigt kan få den rette behandling
- Morgenmads- og kantineordning – sund og lækker mad i hverdagen
- Overskudsdeling – vi deler resultaterne
- Solar Family – støtte til medarbejdere i svære livssituationer
- Interne coaches – hjælp til personlig og faglig udvikling
- Attraktive arbejdstider mellem 07:30 til 16:00 – intet aften eller weekendarbejde
- Med Solar School har vi adgang til relevant og udviklende uddannelse.
Adgangskrav
EUX, HHX og EUD‑elever har direkte adgang til at søge elevpladsen. Er du i tvivl, bør du spørge studievejlederen på din erhvervsskole, om din grunduddannelse giver adgang til at blive handelselev.
Er du interesseret?
Eller vil du bare gerne høre mere, så er du velkommen til at kontakte Training & HR Partner Charlotte Teinby på cht@solar.dk. Hvis du allerede synes, det lyder spændende og udfordrende, så send din motiverede ansøgning og dit CV allerede i dag.
Når du sender os en ansøgning, modtager du en bekræftelse på, at vi har modtaget den, og for de rette kandidater inviterer vi til det første møde online, hvor vi hilser på hinanden.
Ansøgningsfrist er den 10. maj 2026, og vi inviterer til samtaler løbende.
Opstart er den 1. september 2026.
Tjek os ud
Læs mere på vores elevside HER og besøg os på vores Instagram‑profil "Solar Indefra".
I Solar ser vi mangfoldighed som en styrke og arbejder aktivt med diversitet, bl.a. som del af DI’s Gender Diversity Pledge. Vi opfordrer derfor kvalificerede, uanset baggrund, til at søge elevstillinger.